Наши партнеры

Menu



Magtdemonstration i Catalonien

Spansk fodbold

FC Barcelona kom foran 4-0 helt spektakulært på under en halvlag mod Atlético de Madrid. I sidste ende var det naturligvis catalanerne, som vandt 5-2.

De forsvarende mestre fra Catalonien kom foran allerede efter andet minut. Efter et lynhurtigt og effektivt opspil i venstre side kunne Zlatan Ibrahimovic chippe bolden ind bag Atlético de Madrids keeper.

Et kvarter inde i kampen scorede Lionel Messi til 2-0, mens Daniel Alves fulgte op en halv time inde, da den brasilianske back scorede på direkte frispark til 3-0, hvilket skyldtes en fejl af madrilenernes målmand, Roberto.

Selv Seydou Keita skulle score tre minutter inden pausen, da midtbanespilleren udnyttede et yderst præcist oplæg fra argentinske Lionel Messi, der spillede en fremragende kamp.

Dog skulle hovedstadsklubben også komme på måltavlen inden første halvlegs afslutning. Nøglespilleren Sergio Agüero udnyttede sjusket forsvarsspil fra Barcelonas side, så pausestillingen blev 4-1.

Anden halvleg var ikke just prangende af natur. Hjemmeholdet spillede nonchalant, da man allerede havde sikret sig sejren, mens Atlético virkede uoplagte og bare ønskede at kampen skulle slutte.

Det lykkedes imidlertid Atlético de Madrid at true Barcelona yderligere, da Diego Forlán udnyttede en passiv Barcelona-opdækning.

I tillægstiden gav Barcelona et lille opvisningsmål til fansene. Indskiftede Andrés Iniesta kombinerede med Daniel Alves og Lionel Messi i højresiden, hvorefter Messi skulle gøre det til 5-2, da han scorede på et fladt skud fra feltets kant.

Kampen sluttede med 5-2 til Barcelona, mens man har hentet det maksimale point efter de tre første Primera División-kampe. I morgen følger ærkerivalerne Real Madrid, når kongeklubben hjemme tager imod Xérez.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu