Наши партнеры

Menu



Madrid sejrede mod UEFA Cup-mestrene

Champions League

Her til aften gæstede det stjernebesatte Real Madrid-mandskab Rusland, hvor Zenit Skt. Petersborg ventede. Madrilenerne vandt med nød og næppe 2-1.

Real Madrid lagde fra start et tungt pres på hjemmeholdet Zenit Skt. Petersborg, hvilket kastede et mål af sig efter blot fire minutter, da et indlæg fra højrekanten blev sparket ind i eget mål af Tomas Hubocan.

De omkring 20.000 fremmødte publikummer kunne dog se Danny fra Zenit bringe balance i resultatet tyve minutter senere.

Begge hold spillede aggressivt, men det var tydeligt, at hjemmeholdet stod og ventede på at kunne slå kontra, når Real Madrid mistede bolden.

Begge holds forsvar var langt fra imponerende, derfor var det ikke overraskende, at kampen bød på flere scoringer.

Da stadion-uret havde passeret 31 minutter kunne den altid giftige Ruud van Nistelrooy nette til 2-1.

Russerne var flere gange meget tætte på at udligne. Den største chance tilfaldt, da EM-profilen Andrej Arshavin ramte ydresiden af den højre stolpe.

Kampen endte 2-1 i gæsternes favør, og dermed har Dick Advocaats tropper fortsat ingen point på kontoen, mens Real med to sejre, er noteret for seks point.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu