
Fiorentina kom foran 2-0 på udebane mod Lyon, men værterne kom tilbage i kampen og sikrede sig uafgjort, med en scoring fem minutter før slutfløjt.
Per Krøldrup startede på banen for Fiorentina, mens Martin Jørgensen sad på bænken, da italienerne gæstede Lyon på Stade de Gerland. Hjemmeholdet startede kampen bedst, og havde efter ti minutter et forsøg på træværket af Karim Benzema.
Det var dog gæsterne fra Fiorentina, der kom foran, da Alberto Gilardino minuttet efter headede bolden ind bag Hugo Lloris. Efter scoringen tog Lyon igen styringen, men igen var det Fiorentina der scorede. Gilardino kom højest til et indlæg fra Mutu, og så var gæsterne foran 2-0.
20 minutter før tid lykkedes det for Lyon at få reduceret, da indskiftede Frederic Piquionne scorede efter en frispilning af Benzema. Fem minutter før slutfløjt fik Lyon også udlignet, da det endelig lykkedes Benzema at score.
Kampen endte 2-2, efter et godt comeback af de franske mestre.
Skriv et svar