Наши партнеры

Menu



Lynge tror på mindre transferaktivitet til sommer

Dansk fodbold

AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen forudser, at der vil blive mindre transferaktivitet til sommer end der var i vinterens transfervindue.

Sidste sommer var der meget aktivitet hos de danske klubber, hvor der blev hentet profiler i stor stil. Blandt andet hentede FC København Cesar Santin og Thomas Kristensen, mens Brøndby hentede Alexander Farnerud og Jan Kristiansen. I OB blev der også hentet en stor profil i Eric Djemba-Djemba, som af mange betragtes som det største scoop, men det kan være slut med at hente så løntunge spillere lige foreløbig.

”Til sommer bliver aktiviteten på transfermarkedet endnu mindre, end den var her i vinter,” siger Lynge Jakobsen til Ekstra Bladet.

Det er ikke kun de danske klubber, som vil komme til at mærke finanskrisen, da også de store udenlandske klubber, med få undtagelser, heller ikke vil smide om sig med mange hundred millioner, som det er set før.

”Rigtig mange klubber i udlandet hviler på et skrøbeligt økonomisk fundament med gigantiske gældsbyrder. Og hvis det medfører, at de over en bred kam ikke længere har råd til at købe danske spillere, får vi et problem,” fortæller Lynge.

Sportsdirektøren forventer desuden også, at de danske klubber skal justere deres lønbudget, ligesom man også kan forvente nedskæringer i trupperne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu