
Svenske Fotbollskanalen har fortalt, at AaB senere i dag vil præsentere en ny træner, men det afviser Lynge Jakobsen, der bare vil lade svenskerne skrive, hvad de vil.
Magnus Pehrsson har i mange dage været rygtet til AaB, og ifølge Svenske Fotbollskanalen skulle han være træneren, der vil blive præsenteret senere i dag. Lynge Jakobsen afviser dog, at en træner vil blive præsenteret i dag, og han regner heller ikke med at det vil ske i løbet af denne måned.
“Hvis vi ville præsentere en ny træner i dag, havde vi sendt en pressemeddelelse ud. Lad nu de svenskere skrive, hvad de vil. De har skrevet om i et halvt år, hvem der skal være træner hos os uden at det passer,” siger Lynge Jacobsen til sporten.dk.
Lynge Jakobsen havde tidligere lovet, at en ny træner ville være på plads i denne måned, men med udtalelserne i dag, så virker det ikke som om, det det løfte vil blive holdt.
Skriv et svar