Наши партнеры

Menu



Lyngby-talent forlænger

Dansk fodbold

Lyngby har i dag tegnet en fireårig kontrakt med den 19-årige Ronni Hansen. Hansen gjorde sig selv bemærket, da han scorede et flot mål mod FC Midtjylland søndag.

Før søndagens SAS Liga-opgør mellem FC Midtjylland og Lyngby var fløjtet af, var der ikke mange, der kunne nikke genkendende til Lyngby-talentet Ronni Hansen, men eftersom den blot 19-årige spiller scorede et fremragende langskudsmål mod FC Midtjylland spirede mange øjnene op for ham. Det gælder især Hansens arbejdsgiver, Lyngby, der i dag forhandlede en kontrakt på plads med ham.

”Ronni er altid blevet flyttet op et år før tid, og derfor glemmer man nogle gange, at Ronni kun er i gang med sit andet senior år. Ronni har altid været talentfuld og har et stort potentiale og det vil vi gerne arbejde med de kommende år. Han er teknisk god og stærk i kroppen, og så kan vi tilføje sparker godt efter hans mål mod Midtjylland. Han mangler noget modenhed og rutine, men det håber vi på at tilføre med så meget spilletid som muligt,” siger sportschef, Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu