
Rafael Benitez er igen blevet indlagt på et hospital med nogle problematiske nyresten. Liverpool-træneren skal senere i dag gennemgå en operation.
Rafael Benitez har tidligere været indlagt to gange med nogle problematiske nyresten, og igen i dag er han blevet indlagt. Den spanske træner blev tilbage i december opereret for første gang, og senere i aften skal han gennemgå endnu en operation.
“Det er svært for ham, for alt hvad han vil er at være ude på træningsbanen med spillerne. Nu må vi bare håbe, at det kun drejer sig om et par dage,” siger Sammy Lee til Liverpools hjemmeside.
Sammy Lee vil i mellemtiden overtage styringen af Liverpool-spillerne, der dog håber, at Benitez er klar til at overtage igen, når Liverpool skal spille to lokalopgør mod Everton.
Skriv et svar