Наши партнеры

Menu



Liverpool suveræne på hjemmebane

Champions League

Besiktas var her til aften chanceløse i opgøret mod Liverpool. Englænderne havde fuldt kontrol over kampen, og hentede en komfortabel sejr.

Det var meget vigtigt for Liverpool at hente tre point i dette opgør, hvis håbet om en billet videre fra gruppespillet fortsat skulle leve. Det startede også godt for englænderne. Der var spillet lidt under tyve minutter da Peter Crouch bragte hjemmeholdet foran.

Liverpool spillede en god første halvleg, og kom yderligere i front ved Benayoun, der på oplæg af Vorinen helt umarkeret kunne sparke bolden ind bag Besiktas-keeperen.

Hjemmeholdet havde i første halvleg fuld kontrol over kampen, og kunne gå til pause med en fortjent føring på 2-0.

I anden halvleg fortsatte Liverpool hvor de havde sluppet i første halvleg. Der var ikke spillet mange minutter da Benayoun kom på måltavlen for anden gang. Denne gang på en retur fra Besiktas-målmanden, der ikke kunne holde et skud fra John Arne Riise. Samme Benayoun er på pletten bare tre minutter senere. Det var igen på en returbold, denne gang efter et skud fra Steven Gerrard.

Med tyve minutter tilbage af opgøret kom Gerrard på scoringstavlen, da han afsluttede et rigtig flot angreb af Liverpool. Dernæst var det Ryan Babels tur. Den unge hollænder scorede først elegant med hælen til 6-0, inden han bare få minutter efter gjorde det til 7-0. Denne gang lidt mere heldigt.

Det endte med en ren afklapsning af Besiktas. Peter Crouch scorede kampens sidste mål, til 8-0-sejr til Liverpool, der dermed beviste, at de stadig er med i kampen om de to pladser i gruppen, der giver videre avancement fra gruppespillet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu