
Liverpools anfører Steven Gerrard er ude i weekendens opgør mod Manchester City, og er usikker i Champions League-ottendedelsfinalen mod Real Madrid onsdag.
Den engelske landsholdsspiller Steven Gerrard udgik med en skade i FA Cup-nederlaget mod Everton, og siden har anføreren siddet udenfor med problemer i baglåret.
Merseyside-klubben havde regnet med, at Gerrard ville blive klar til weekendens vigtige Premier League-opgør mod Manchester City, men det når midtbanespilleren ikke. For at gøre Liverpool endnu mere oprørte, så er der sågar sået tvivl i et eventuelt comeback i ottendedelsfinalen i Champions League mod Real Madrid.
“Steven bliver ikke klar til denne kamp. Vi ved ikke, om han bliver klar til midtugen, men han kommer helt sikkert ikke til at blive involveret omkring City-kampen. Han gør fremskridt, men vi kan ikke tage nogen risici, så han vil ikke være i truppen,” sagde Rafael Benítez på dagens pressemøde på klubbens træningsanlæg.
Skriv et svar