Наши партнеры

Menu



Liverpool og Porto delte

Champions League

Daniel Agger var med på bænken for Liverpool, da holdet gæstede Porto. Gæstfriheden var ikke stor, men Liverpool ville heller ikke give sig. De to hold måtte derfor deles om pointene.

Porto startede kampen bedst, og kunne allerede i det 8. minut juble over en scoring. Sami Hypia begik et kluntet straffespark, da han grundet sin manglende hurtighed var tvunget til at bremse Portos Sektioui, hvorefter dommeren omgående pegede på pletten. Her var der ingen slinger i valsen fra Gonzales, som sikkert omsatte til mål.

Liverpool svarede dog hurtigt igen. Et langt frispark blev sendt ind imod fjerneste stolpe. Hypia fik headet bolden tilbage i feltet, hvor Dirk Kuyt stod helt umarkeret. Han kunne derfor let udligne for englænderne.

Der opstod i halvlegens afslutning chancer til begge hold, men afslutningerne var fra begges sider ufarlige.

Fra anden halvlegs start var hjemmeholdets Quaresma særligt aktiv. Han viste god teknik, og kom frem til flere indlæg. Dog med manglende kvalitet.

Lidt dramatik fik vi, da Liverpools Pennant modtog sit andet gule kort efter at have lavet en noget unødvendig takling ved baglinjen.

Mod slutningen af kampen fik Liverpool en rigtig god mulighed for at afgøre kampen. Kuyt blev spillet næsten helt fri af Gerrard, men Quaresma fik lige en fod på bolden.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, som dermed endte uafgjort 1-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu