Наши партнеры

Menu



Liverpool ekspederede Inter ud af CL

Champions League

Med Liverpools 2-0-sejr hjemme i holdenes første møde, skulle Inter Milan hjemme på Giuseppe Meazza score minimum to mål, mens englænderne selvfølgelig får hjemmeholdet ikke måtte udbygge deres forspring. Hjemmeholdet formåede dog aldrig, at udnytte deres chancer.

Efter otte minutter opstod en stor chance til hjemmeholdet. Julio Cruz afsluttede fra 20 meters afstand, men Pepe Reina i Liverpool-målet fik pareret bolden ud til hjørne.

I det 29. minut fik Torres en gylden mulighed for at udbygge forspringet, da Cambiasso mistede bolden få meter fra mål. Spanieren trak dog for langt ud, hvorfor han afsluttede halvforkølet på Julio Cesar.

Kort efter var det hjemmeholdets tur. Zlatan Ibrahimovic udspillede hele Liverpool-forsvaret, da han smart spillede Cruz i dybden, som afsluttede resolut, bolden røg dog få centimeter på den forkerte side af stolpen, mens Stankovic foran det tomme Liverpool-mål beklagede sig over, at han ikke blev spillet fri.

Få minutter før pausefløjt fik Inter endnu en chance for at reducere i det samlede regnskab, da Cruz flot forsøgte sig med hælen, men Reina stod atter solidt placeret og fik afværget med fingrespidserne.

Anden halvleg var blot fire minutter gammel før kampens norske dommer, Tom Henning Øvrebø, hev et gult kort op til Burdisso, og eftersom han i første halvleg havde fået en advarsel, blev kortet vekslet til et rødt kort, dermed var Inter i undertal i kampens sidste 40 minutter.

I det 56. minut slipper Ibrahimovic igennem, men skarpheden manglede, da han var selvisk i stedet for at spille angrebsmakkeren Cruz, der stod fri.

Kampen var lidt over en time gammel, da Liverpool fik hul på bylden. Fernando Torres lavede en fantastisk detalje, da han løftede bolden op og drejede rundt, hvorefter han tørt sendte bolden ind i Inters netmasker, mens Inter-forsvaret så måbende til.

Med ti minutter tilbage af affæren kom svenske Ibrahimovic atter frem til en stor chance, men grundlæggende for hele Inter-spillet manglede den sidste skarphed i afslutningsøjeblikket.

Kort tid efter var Liverpool tæt på at komme foran 2-0, da Riise spillede bolden fladt ind til en fremstormende Torres, som dog ikke nåede bolden.

Kampen endte 1-0, hvilket samlet gav Liverpool en sikker 3-0-sejr, der sender dem videre til Champions League-kvartfinalerne, hvilke der bliver trukket lod til på fredag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu