Наши партнеры

Menu



Liverpool-ejere forlænger lån

Engelsk fodbold

Liverpools ejere har forlænget den finansieringslån, som de tidligere indgik med Royal Bank of Scotland, men eftersom lånet sandsynligvis ikke vil blive forlænget efter juli 2009, vil de amerikanske ejere muligvis forsøge, at sælge storklubben.

Liverpools to amerikanske ejere Tom Hicks og George Gillet har forlænget deres finansieringslån, som de i sin tid indgik med Royal Bank of Scotland til finansieringen af storklubben.

En del af aftalen med banken dengang var, at de inden februar 2009 ville tilbagebetale gælden på £350 mio. eller benytte en option i kontrakten, der gør det muligt for ejerne at rykke fristen til 24. juli 2009, hvilket de i dag har gjort.

De to ejere har under deres periode i Liverpool haft et anspændt forhold til klubbens fans, og derfor har rygterne i lang tid svirret omkring et muligt salg til Dubai Investment Capital.

Et salg synes derfor at være mere realistisk, da lånet sandsynligvis ikke vil blive forlænget efter juli 2009. Der har været tavshed fra de to ejere, som på det seneste har holdt sig i baggrunden i takt med Liverpools succes på banen.

Skrevet af Hans Storgaard



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu