
FC Barcelona lille superstjerne, Lionel Messi, er blevet kåret som Europas bedste fodboldspiller i år. Han vandt den gyldne bold med 473 stemmer, hvilket var mere endt dobbelt så meget som nummer to på listen, Cristiano Ronaldo.
Det franske fodboldmagasin France Football har traditionen tro uddelt den gyldne bold, Ballon D’Or, til årets fodboldspiller i Europa. Prisen blev givet til FC Barcelonas 169 cm høje superstjerne, Lionel Messi, som scorede 38 mål i sidste sæson for sin catalanske arbejdsgiver.
Messi vandt titlen med hele 473 point, mens Cristiano Ronaldo endte på andenpladsen med 233 stemmer.
“Hvis jeg skal være helt ærlig, så vidste jeg godt, at jeg var blandt favoritterne, fordi FC Barcelona havde en forrygende sæson i 2009. Men jeg havde ikke forventet, at vinde med et så suverænt antal af stemmerne. Den gyldne bold er meget vigtig for mig,” forklarer Messi ifølge France Football og fortsætter:
”Alle spillerne, der har vundet er store spillere, og mange store spillere har aldrig vundet prisen,” siger Messi, der sammen med FC Barcelona vandt både Champions League, mesterskabet og pokalturneringen i sidste sæson.
I alt har 96 journalister fra hele verden deltaget i afstemningen, hvor de har uddelt 5, 4, 3, 2 og et point til de forskellige spillere.
Top-10 over de mest populære spillere:
1. Lionel Messi (Argentina, FC Barcelona), 473 stemmer.
2. Cristiano Ronaldo (Portugal, Manchester United/Real Madrid), 233 stemmer.
3. Xavi (Spanien, FC Barcelona), 170 stemmer.
4. Andres Iniesta (Spanien, FC Barcelona), 149 stemmer.
5. Samuel Eto’o (Cameroon, FC Barcelona/Inter Milan), 75 stemmer.
6. Kaka (Brasilien, Real Madrid), 58 stemmer.
7. Zlatan Ibrahimovic (Sverige, FC Barcelona), 50 stemmer.
8. Wayne Rooney (England, Manchester United), 35 stemmer.
9. Didier Drogba (Elfenbenskysten, Chelsea), 33 stemmer.
10. Steven Gerrard (England, Liverpool), 32 stemmer.
Skriv et svar