Наши партнеры

Menu



Lincoln tæt på tyrkisk klub

Andet fodbold

Den tyrkiske topklub Galatasaray er blevet enige med Schalke 04 om et købssum for midtbanespilleren Lincoln. Det er angiveligt kun hovedpersonens egen underskrift, som mangler, inden skiftet er en realitet.

Tobias Linderoth kan meget vel få brasiliansk selskab på midtbanen i den tyrkiske klub Galatasaray. Ifølge det tyske fodboldmagasin Kicker er en handlen meget nært forestående.

Repræsentanter fra klubben fra Istanbul skulle angiveligt have været i Duisburg i fredags, for at forhandle en købssum på plads med Schalke. De to parter blev tilsyneladende enige om en pris, og efterfølgende tog tyrkerne videre til Brasilien, for at forhandle de personlige vilkår i kontrakten på plads med spilleren.

I danskerklubben har trænerstaben angiveligt været utilfredse med Lincolns indsats i den nyligt overståede forårssæson, og derfor er klubben villige til at slippe brasilianeren. Lincoln formåede i den afsluttende fase i mesterskabskampen i Tyksland, blot at levere den ene middelmådige præstation efter den anden. Brasilianerens dårlige forår kulminerede med et grimt overfald på Bernd Schneider fra Leverkusen, der resulterede i fem kampes karantæne.

Ifølge Kickers oplysninger har Schalke forlangt omkring 60 millioner kroner for den 28-årige midtbanespiller, som har kontrakt frem til 2008.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu