Наши партнеры

Menu



Levante lægger strejketanker på hylden

Spansk fodbold

Levante, der ligger på sidstepladsen i Primera Division har igennem de seneste uger varslet om strejke, men sent fredag lagde man disse tanker på hylden.

Den spanske oprykkerklub Levante har igennem hele sæsonen i Primera Division ligget i den bitre ende af tabellen. Men klubben har ikke kun haft problemer på banen også udenfor banen har der været store problemer.

Levantes spillere har nemlig ikke fået udbetalt deres løn i månedsvis, og ifølge lokale medier går det klubben så dårligt, at flere spillere mangler at få udbetalt bonuspenge fra sidste sæson. Den samlede sum for løngæld til spillerne lyder efter sigende på intet mindre end 134 millioner kroner.

Som følge af den økonomiske krise varslede mandskabet, at de ville strejke fra lørdag, men sent fredag aften udtalte holdets anfører, at forhandlinger langt om længe var i gang.

”Vi har endelig fundet en løsning, som jeg tror passer alle og enhver,” lød det fra kaptajn Luis Rubiales på stationen Cadena Ser.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu