
Efter endnu et mesterskab til hans personlige CV, i hvilket han dog ikke havde den store medvirkning i, tager Figo nu endnu et år indenfor fodboldens verden. Den nytilkomne træner i Inter, Jose Mourinho, var manden, der overbeviste legenden.
Luis Figo, der med sine 35 år efterhånden er ved at være en aldrende herre på fodboldbasis, har flere gange udtalt, at hans dage indenfor topfodbold snart var talte. Milano-klubben, Inter, vil dog også i næste sæson have portugiseren på deres holdkort. Jose Mourinho var manden, der overtalte fodboldlegenden til endnu et år.
”Jeg var ude i store dele af sidste sæson med skader, og ønsker ikke at slutte min karriere med så dårlig en sæson. Jeg tager et år mere for at bevise noget, og det er dejligt, at mit ønske harmonerer med Inters,” fortæller den tidligere Real Madrid-spiller til Gazzetta dello Sport.
Skriv et svar