Наши партнеры

Menu



Laudrups trænerjob i Getafe i fare

Spansk fodbold

Michael Laudrups trænerjob i spanske Getafe meldes nu i fare. Det beretter B.T’s spanske kilder.

Alle havde forventet, ar Real Madrid ville skille sig af med den italienske træner Fabio Capello mandag, hvorefter kongeklubben ville have hentet Bernd Schuster i Getafe, hvor Michael Laudrup kunne overtage trænersædet for ham.

Men nu er der ved at opstår tvivl i spansk presse, da bestyrelsesmødet i Real Madrid er blevet udskudt, samtidig med at Getafe er ikke blevet kontakter af Real Madrid endnu angående Schuster.

”Vi står overfor en ny situation. Real Madrid har ikke kontaktet Getafe for at frigøre Schuster, hvad der ellers har været meldt ud, og det er klart, at Getafe fyrer ikke Schuster for at gøre plads til Laudrup. På nuværende tidspunkt er det egentlig op til Real Madrid,” fortalte en kilde i Getafe.

På trods af den forvirrende trænersituation i Getafe, fortæller Laudrups agent Bayram Tutumlu alligevel, at man regner med, at den tidligere landsholdsspilleres trænerfremtid er afgjort i denne uge. Det kan betyde, at Laudrup og Tutumlu er ved at forhandle sig på plads med andre klubber.

”Der kommer en afklaring i denne uge. Vi studerer lige nu mulighederne. Jeg har ingen kommentarer til situationen i Getafe,” sagde agenten til B.T.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu