Spartak Moskvas danske cheftræner, Michael Laudrup, vil foretage udrensning i truppen, da denne sæsons ottendepladsen i ligaen bestemt ikke er tilfredsstillende.
Den danske succes-cheftræner, Michael Laudrup, overtog Spartak Moskva-roret i september måned, hvor holdet lå på en tredjeplads. I går blev denne ligasæson afsluttet, hvor Laudrups mandskab tabte 3-1 til Zenit Skt. Petersborg.
Med dette nederlag endte man på en skuffende ottendeplads. Laudrup har allerede recepten klar, således vil han nu rense ud i truppen.
”Jeg vil ikke gøre en alt for stor sag ud af det her, så derfor vil jeg ikke nævne nogle af de navne, der sandsynligvis skal forlade klubben. Men en stor og seriøs klub som Spartak skal ikke ende sæsonen på ottendeplads,” fortæller Michael Laudrup til Sporten.dk og fortsætter:
”Så naturligvis skal holdet ændres, og det er mest sandsynligt, at disse ændringer bliver mange og drastiske,” siger Laudrup.
Skriv et svar