Наши партнеры

Menu



Laudrup var ikke langt fra at få sparket

Spansk fodbold

Laudrups Getafe, fik en meget dårlig sæsonstart og Miguel Angel Torres, klubbens præsident, erkender nu, at Laudrup ikke skulle have mange flere dårlige resultater, før han fik en fyreseddel.

I weekenden fik Michael Laudrup sin vigtigste sejr, da Getafe slog Barcelona 2-0, i Primera Division. Men hvis man kigger nogle få uger tilbage, så det meget sortere ud og Laudrup var tæt på, at få en fyreseddel, fortalte den lille Madrid-klubs præsident Miguel Angel Torres.

”Som præsident er jeg den med det øverste ansvar. Det er udelukkende min skyld, hvis vi skulle ende med at rykke ned. Da tingene gik dårligt, var der flere valgmuligheder. Gå selv, fyre træneren eller ændre på strukturen på trænerposten”, sagde Torres til radiostationen Onda Cero.

Som bekendt, valgte Torres, at give Laudrup længere tid, men det var ikke nemt for ham, dog er præsidenten i dag glad for, at han ikke lod hammeren falde.

”Selvfølgelig er man i tvivl om, hvad der er bedst for klubben. Men jeg er glad for i dag, at vi ikke handlede drastisk og gjorde noget, vi måske ville fortryde”.

Getafe ligger med tre sejre i træk, på en ellevteplads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu