FC Nordsjællands offensive spiller, 19-årige Andreas Laudrup, er blevet udtaget til U21-landsholdet, som skal spille i Californien.
FC Nordsjællands talentfulde midtbanespiller, 19-årige Andreas Laudrup, har igennem den senere tid fået en del spilletid, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos trænerstaben for Danmarks U21-landshold. Således er den unge Laudrup nu blevet udtaget til den trup, der skal træne i Californien.
”Det er den perfekte afslutning på nogle gode måneder med spilletid og vundne kampe i klubben, så det er dejligt,” forklarer Andreas Laudrup til TV 2 Sporten.
”Vi ved han er dygtig med bolden, han har nogle forcer i, at kunne udfordre en mod en, og når han gør det, har han blikket for sine medspillere,” vurderer Laudrups daglige cheftræner i FC Nordsjælland, Morten Wieghorst.
Skriv et svar