Ledelsen i Spartak Moskva arbejder på højtryk for at kunne forstærke truppen forud for den kommende sæson, hvor ambitionerne er væsentligt højere. Men markedet lider hårdt under den økonomiske krise, fortæller Michael Laudrups danske scout, Erik Larsen.
”Lige nu er det min opfattelse, at markedet er trægt. Den økonomiske krise har også ramt handlen med spillere, så der lurepasses, og det gør hele situationen lidt uoverskuelig, så det er svært at sætte dato på, hvornår vi har overblik over, hvilke nye spillere der er til rådighed i den kommende sæson,” fortæller klubbens danske scout Erik Larsen til Ekstra Bladet.
”Vi har haft adskillige møder om, hvordan truppen skal sammensættes, så sammensætningen af alder, talent, rutine og kemi kommer til at passe,” siger Erik Larsen.
Larsen har tidligere arbejdet under Michael Laudrup i både Brøndby og Getafe.
Skriv et svar