Hvis det hele ender med et ”ja, tak” fra Michael Laudrups side i forhold til tilbuddet fra Spartak Moskva, kan han regne igen regne med John ”Faxe” Jensens støtte.
Michael Laudrup skulle efter sigende være stærkt på vej til Spartak Moskva, og hvis denne situation bliver til noget, så kan han regne stærkt med støtten fra John ”Faxe” Jensen, der siger at han gerne vil følge med Laudrup til Rusland.
”Jeg er meget interesseret i at følge med Michael til Moskva. Det er en udfordring i et land, som for mig står som noget helt unikt. Sportsligt tror jeg på Spartak, for Michael var utrolig tilfreds med, hvad han havde oplevet i weekenden i Moskva,” siger ”Faxe” til Ekstra Bladet.
Aftalen mellem parterne er endnu ikke på plads, men meget kan tyde på at de to danske træneres fremtidige job ligger i den russiske hovedstad.
”Men nu får vi et møde, hvor alt bliver gennemgået og drøftet, så jeg ved, hvilken rolle man har tiltænkt mig, og hvad det økonomiske kaster af sig,” siger ”Faxe” yderligere.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar