Michael Laudrup har været i forhandlinger med den spanske klub Recreativo de Huelva, hvor han kom hjem med en kontrakt i hånden, som han dog tøver med at skrive under på.
Efter Michael Laudrups sabbatår, som træner, er han nu igen klar til opgaven som træner, og han vil højst sandsynligt være at finde i trænersædet for en af de spanske klubber ved starten af den nye sæson. Sidste sommers oprykkere Recreativo de Huelva har været nævnt, som Laudrups kommende arbejdsgiver.
Michael Laudrup bekræfter, at han har været til forhandlinger med klubben, men de er endnu ikke blevet enige om noget konkret.
”Jeg har været til møde med Recreativo de Huelvas præsident, Francisco Mendoza. Det skete på et hotel i Madrid. Vi udvekslede synspunkter og dermed sluttede forhandlingerne uden hverken skriftlige eller mundtlige aftale,” sagde Michael Laudrup til Ekstra Bladet.
Han tøver med at skrive under, da han også får mange andre interessante tilbud, som han først skal overveje nøje.
”Jeg tager det stille og roligt – der er tid nok. For ikke kun Huelva kan være en mulighed, der er fortsat andre interesserede, så her og nu er der intet konkret,” fortalte Michael Laudrup.
Skriv et svar