Наши партнеры

Menu



Laudrup har fået tilbud fra Spanien

Spansk fodbold

Michael Laudrup risikere ikke at blive arbejdsløs, i dag kunne han bekræfte, at han havde fået en håndfuld seriøse tilbud.

Det har længe ligget i luften at Michael Laudrup ville blive træner i Spanien og i dag bekræftede hovedpersonen så, at rygtet taler sandt, dog ligger det ikke fast hvem den kommende arbejdsgiver vil blive.

”Sandheden er at intet endnu er faldet på plads. Når jeg alligevel vover den påstand, at jeg flytter til Spanien, skyldes det, at jeg har fået otte-ti seriøse henvendelser fra spanske klubpræsidenter og sportsdirektører,” fortalte Laudrup til Ekstra Bladet.

”Mulighederne er mange, men der forestår et større puslespil, hvor jeg skal veje for og imod, hvilken klub, der bliver mest spændende. Hvis der kun var en eller to klubber på banen, ville jeg ikke udtale mig så skråsikkert.”

De ting som Laudrup grubler over er, hvor han har den største mulighed for at få sine ambitioner prøvet af.

”Det er altid perfekt at komme til en klub, hvor sidste års målsætning ikke blev indfriet. Så er der noget at stile imod i den nye sæson. Motivationen om hele tiden at komme op i tabellen og ende i toppen skal være et must for alle parter, og en spillerstab med kvalitet, vilje og sult er et godt udgangspunkt for en ny træner,” udtalte Laudrup.

Blandt de ti klubber, som er ønsker i at skrive under med Laudrup finder man Getafe. Klubbens præsident, Angel Torres, ser meget gerne danskeren overtage roret, hvis den nuværende træner, Bernd Schuster, vælger at forlade klubben til sommer.

“Selvfølgelig er Michael Laudrup en mulighed. Han er et fantastisk navn og er stadig utrolig populær i Spanien. Som træner står han også for attraktiv fodbold,” sagde Torres til B.T.

Men Laudrup tager de mange rygter med et gransalt, og understreger samtidig, at han endnu ikke har skrevet under med nogen endnu.

“Men så sandt som jeg hedder Michael Laudrup, er der ikke lavet forhåndsaftale, mundtligt eller skriftligt. Jeg venter på udviklingen, og tidligst om en måned ved jeg, hvor og for hvilken klub jeg skal arbejde,” sluttede Laudrup til Ekstra Bladet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu