Наши партнеры

Menu



Laudrup er fri af Spartak-kontrakt

Dansk fodbold

Michael Laudrup er nu helt fri af kontrakten med Spartak Moskva og har angiveligt fået 22 millioner kroner som kompensation for fyringen i Spartak.

Både Michael Laudrup og hans scout Erik Larsen bekræfter, at de nu er fri af kontrakterne med den russiske hovedstadsklub Spartak Mosvka.

”Jeg kan bekræfte, at jeg nu har lavet en aftale med klubben,” siger Laudrup til ekstrabladet.dk.

Også Erik Larsen bekræfter:

“Der er lavet en aftale, og det betyder, at ingen af parterne har nogen forpligtelse over for hinanden,” siger Erik Larsen til TV 2 Sporten, men afviser samtidig at kommentere aftalens indhold yderligere.

Ingen af parterne vil afsløre hvad aftalen konkret går ud på, men det menes at Laudrup har indgået et forlig, som indebærer at når han forlader den russiske hovedstad i juni, efter at hans datter Rebecca er færdig med sin skole, kan rejse fra Moskva med 22 mio. i kufferten.

Også Erik Larsen har indgået en aftale med klubben, og han kalder ifølge Ekstra Bladet løsningen for ‘meget tilfredsstillende’.

Michael Laudrup blev midt i sidste uge fyret i Spartak Moskva, men det var altså først sent i går aftes, at Laudrup ifølge sporten.dk endelig blev fri af sin kontrakt med russerne



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu