Наши партнеры

Menu



Lars Olsen skuffet trods sejr

Dansk fodbold

OB trak sig sejrsrigt ud af kampen mod FC Midtjylland, men OB-træner var skuffet over sine spilleres indsats i første halvleg.

OB hoppede her til aften op på SAS Ligaens andenplads, da man med hiv og sving fik hevet en 1-0-sejr ned i sækken hjemme mod FC Midtjylland. Udeholdet havde chancer nok til at score. OB-træner Lars Olsen savnede aggressivitet.

“Det har været en begivenhedsrig uge for både os og Midtjylland. Jeg havde frygtet kampen lidt, for det var svært at vide, hvad der ville ske med dem med ny træner. Som kampen kommer i gang er det en jævn forestilling og lidt nervøst fra begge sider. Vi kommer foran ud af ingenting, og det er jeg selvfølgelig glad for, men jeg er ikke tilfreds med første halvleg,” siger Lars Olsen ifølge klubbens hjemmeside.

Det var som om, at OB i starten af anden halvleg skiftede et gear opad, og efterhånden som FCM måtte satse kom hjemmeholdet også frem til store målchancer.

“Der sker mere i anden halvleg. Vi begynder at spille os til nogle chancer, og vi har mulighederne for at komme foran med 2-0. Omvendt har midtjyderne også chancen for at udligne, men vi vandt kampen, og vi er selvfølgelig rigtig glade for de tre point. Nu kan vi se fremad mod den kamp, der venter os på torsdag,” slutter Olsen.

Aftenens kamp gav debut til både FCM-træner Allan Kuhn og den nye OB-keeper Roy Carroll.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu