Наши партнеры

Menu



Lars Jacobsen siger farvel til Nürnberg

Tysk fodbold

Det har ikke været sjovt at spille i Nürnberg for den tidligere FCK-spiller, Lars Jacobsen. Store dele af den netop overståede sæson er blevet spoleret af skader i knæet, og klubben er nu rykket ned fra Bundesligaen. Derfor siger Lars Jacobsen nu farvel.

Sidste sommer foretog Lars Jacobsen sig et drømmeskifte, da han forlod danske FCK til fordel for tyske Nürnberg. Den drøm blev dog straks spoleret af langtidsvarige skader, hvilket gjorde, at Jacobsen fandt spilletiden ret lille.

Tilmed er Nürnberg nu nedrykket fra Tysklands stærkeste liga, hvilket ikke lever op til danskerens ambitioner. Derfor forlader backen nu Nürnberg.

“Vi er blevet enige om at ophæve samarbejdet. Jeg har altid haft en ambition om at spille på højeste niveau, og det lever 2. Bundesliga ikke op til,” siger Lars Jacobsen til TV2 Sporten – og fortsætter:

“Jeg håber da, jeg kan fortsætte på højeste plan i nogle år endnu, og så må vi se, hvor i Europa det bliver,” siger Lars Jacobsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu