Наши партнеры

Menu



Lantz bliver i Brøndby

Dansk fodbold

Brøndbys svenske midtbanespiller Marcus Lantz satte torsdag en stopper for diverse rygter om, at han er på vej væk fra Brøndby. Lantz understreger, at han bliver på vestegnen indtil næste sommer.

Marcus Lantz er på rygtebasis sendt hjem til Sverige og hans tidligere klub Helsingborg. Rygterne opstod efter at Brøndby viste interesse for Esbjergs Niki Zimling. I dag understregede den stærke svensker dog, at han bliver på vestegnen.

”Der er ikke den mindste sandhed i de rygter. Det er som sædvanlig bare aviserne, der spekulerer på livet løs,” sagde Lantz i et interview med websitet svenskafans.com, men han tilføjede dog, at Helsingborg har henvendt sig.

Svenskeren kontrakt løber frem til næste sommer, og til den tid vil Lantz være 33 år. Det kunne derfor være tid til at tænke på et karrierestop, men det er ikke noget, som den hårdføre svensker tænker over på nuværende tidspunkt.

”Jeg kan ikke sige noget om det nu. Det eneste jeg koncentrerer mig om er SAS Ligaen, og så må jeg tage tingene, som de kommer,” sagde Lantz.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu