Наши партнеры

Menu



Landskamps skæbne afgøres onsdag

VM

Det samlede folkekrav om at alle kan se VM-kvalifikationskampen mellem Sverige og Danmark den 6. juni afgøres senest onsdag.

De danske borgere er vilde med landsholdet. Endda så vilde at selskaberne YouSee, Stofa, TDC og Viasat nu ser på muligheden for at flere kan følge landskampen på tv.

“Vi har en afgørelse på sagen senest onsdag,” siger vicedirektør i YouSee Ulf Lund.

Det er blot tre uger siden, at de fire selskaber gik sammen om at købe rettighederne til kampen, da prisen var for høj for public service-kanalen TV 2. Selskaberne så kampen som et glimrende afsæt til at rette fokus på digital tv. Udover praktiske problemer med at sadle om i 11. time, er der også kunderne at tænke på, påpeger Ulf Lund.

“Vi har fået nye kunder på grund af kampen, der er barer og værtshuse, der vil vise kampen, og der bliver stillet storskærm op flere steder. Og det spiller også ind. Samtidig har vi betalt temmelig meget for kampen, så der er også en kommerciel vinkel,” siger Ulf Lund.

Ulf Lund vurderer chancerne til at være cirka fifty-fifty for at det ender med at landskampen vil blive vist til et bredere fjernsynspublikum.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu