Jesper Christiansen udgik i dagens kamp mod FCM med en skade, og nu melder han afbud til landsholdets kamp mod Wales.
Han har allerede meldt afbud til landsholdet to gange i dette år, og nu gør han det igen. En lyskenskade gjorde at Jesper Christiansen måtte udgå i kampen mod FCM. Skaden kom dog ikke i kampen, men før på ugen. Han troede dog at skaden var væk.
”Jeg ved ikke hvad det er med mig og landsholdet i år, jeg synes hver gang jeg skal med, så sker der et eller andet. Det er dybt frustrerende, at jeg endnu engang må melde afbud. Det irriterer mig rigtig meget, og jeg er pisse ked af det,” sagde Christiansen efter kampen til 3+.
Jesper Christiansen har været i kamp om positionen som anden-målmand på landsholdet mod Stephan Andersen, men endnu engang må han melde afbud.
Skriv et svar