Bayern Münchens venstre back Philip Lahm tror stadig, at hans hold er i stand til at vinde den tyske Bundesliga – og beholde Owen Hargreaves.
Bayern har haft en af de dårligste sæsoner i nyere historie, da de lige nu ligger på fjerdepladsen, seks point efter Schalke, der fører lige nu. Lahm tror dog, at de er i stand til at indhente det forspring – men samtidig erkender han, at det afhænger af om Schalke og Werder Bremem taber point, Bayern kan ikke gøre det alene.
”Jeg tror på at vi kan vinde den,” sagde Lahm til The Guardian. ”Men det er ikke længere op til os selv. Minimumskravet er dog at kvalificere sig til Champions League næste år”. Dette kræver minimum en tredjeplads, da den vil give adgang til kvalifikationsrunderne.
Før Bundesligaens start dette år, lovede Uli Hoeness at klubben ville efterleve det tyske landsholds spillestil ved VM 2006, nemlig et hårdt pressende og dynamisk angreb. Lahm, der selv var en af de drivende kræfter på det tyske landshold og scorede også i den første kamp under slutrundet i sommers, tror dette er grunden til deres nuværende dårlige placering.
”Tyskland trænede sammen i syv uger før VM og vi var i forrygende form,” fortsatte Lahm. ” Det er ikke muligt at spille som vi gjorde under VM i en hel sæson”.
”Ydermere havde mange af vores spillere en meget kort pause inden sæsonstart, hvilket gav en dårlig start, hvilket ikke er den store overraskelse”.
Da spurgt om Hargreaves fremtid, var svaret meget kort:
”Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke sige noget ud over, at jeg håber han bliver”. Owen Hargreaves har på det sidste været eftertragtet af Manchester United. Selv har Hargreaves udtrykt ønske om at spille i den engelske liga næste sæson.
Skriv et svar