Наши партнеры

Menu



Kuhn indleder jagten på P-licens

Dansk fodbold

AaB’s vikarierende cheftræner, Allan Kuhn, er nu blevet optaget på P-træneruddannelsen, hvilket sker ekstraordinært. Uddannelsen starter op i denne måned.

Allan Kuhn havde i første omgang ikke udsigt til at starte på P-træneruddannelsen, men han ændrede mening. DBU har derfor ekstraordinært optaget ham på uddannelsen.

”Allan er med sit succesfulde vikariat som cheftræner for AaBs hold i Champions League, SAS Ligaen og Ekstra Bladet Cup meget hurtigt kommet meget længere i sin karriere, end da vi havde tilmeldingsfrist til kommende P-træneruddannelse, og han var assistenttræner i klubben,” forklarer DBU’s træneruddannelseskonsulent, Peter Rudbæk, til forbundets hjemmeside.

”Jeg har derfor tilbudt Allan at udvide det kommende hold med en enkelt plads, så han kan fortsætte den faglige udvikling, hans vikariat har sat i gang hos ham lidt tidligere, end han selv havde forventet for bare et par måneder siden.”

Med Kuhns tilknytning til uddannelsen, er der nu tale om 21 trænere, som har påbegyndt jagten på at få en P-licens.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu