Наши партнеры

Menu



Kristian Ipsa er tilfreds

Dansk fodbold

FC Midtjyllands forsvarsspiller, Kristian Ipsa, er inde i en god periode og er meget tilfreds med sin indsats.

Den 23-årige kroat kom til FC Midtjylland sidste sommer fra den tyske klub, Energie Cottbus. Selv om han normalt optræder i det centrale forsvar, spillede han den seneste kamp mod Randers FC på højre back. Ipsa siger til FC Midtjyllands hjemmeside:

”Jeg har spillet der en gang i Tyskland, men det gør ingen forskel for mig, om jeg spiller der eller i centerforsvaret. Jeg spillede måske en af mine bedste kampe i FCM mod Randers. Jeg prøver at give mig 100 procent hver gang.”

I de seneste to kampe har han fået fuld spilletid, og Kristian Ipsa er tilfreds med tingenes udvikling:

”Det er en god periode, jeg er inde i lige nu. Det går godt for mig, og jeg er meget tilfreds med den indsats, jeg har ydet.”

Kristian Ipsa spillede tidligere for den kroatiske klub NK Varteks, indtil han skiftede til Energie Cottbus og siden til FC Midtjylland.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu