Vi bringer fire korte nyheder om Spanien, Leicester, Werder Bremen og Nicklas Bendtner.
Spanske medier: Aragones har sagt op
Efter spaniernes 2-0-sejr over Letland blev holdet pebet ud af banen. Efter kampen blev holdets 69-årige træner Luis Aragones væk fra pressemødet, dette fik i dag de spanske medier til at spekulere i, om Aragones havde sagt op, men dette afviste fodboldforbundet.
”Luis har ikke talt om at trække sig som landstræner. Han havde bare ikke lyst til at komme ud til pressemødet,” sagde forbundets talsmand, Jorge Carreteo, til Marcas netavis.
Jimmy Nielsen får ny manager
Danske Jimmy Nielsens klub Leicester har stået uden træner siden midten af sidste måned, hvor klubbens ledelse valgte at fyre Martin Allent. Nu har man afløseren på plads.
Den nye mand i det varme sæde bliver tidligere West Bromwich-manager, Gary Megson, der senest har været styrmand for Nottingham Forest, hvor han blev fyret i februar 2006.
Derfor håber den danske keeper, at han nu vil få en ny chance til at vise sit værd, eftersom den nu fyrede Allen ikke foretrak den tidligere AaB-målmand som førstevalg.
Diego tilbydes kæmpekontrakt af Bremen
Ifølge det tyske blad Sportbild skulle Werder Bremen være parate til, at tilbyde det brasilianske supertalent, Diego, en kæmpekontrakt. Sportbild erfarer, at kontrakten vil løbe frem til 2012, hvilket er to år yderligere i klubben, end hans nuværende. Denne kontrakt vil indbring Diego en årsløn på hele 30 millioner danske kroner.
”Man må yde de præstationer, spilleren leverer retfærdighed i kontrakterne,” udtalte Werder Bremens sportsdirektør Klaus Allofs om klubbens planer.
Bendtner på vej til Sunderland
Danske Nicklas Bendtner lader ikke til, at få meget spilletid i denne sæson, da Arsenals manager, Arsene Wenger, stadig mener, at han endnu er for ung til klubbens førstehold. Derfor skulle man være klar til endnu en gang, at udleje Bendtner, når transfervinduet atter åbner. Det bedste bud på hvem det bliver, vil være oprykkerne fra Sunderland, der tidligere på sommeren forsøgte, dog uden held.
Landsholdsangriberen var i sidste sæson udlejet til Birmingham med stor succes.
Skriv et svar