Vi bringer tre korte nyheder om Luis Felipe Scolari, Morten Olsen samt en nyhed om Inter- og Milans trænere.
Scolari slog ud efter udvist modspiller
Portugals brasilianske træner, Luis Felipe Scolari, slog ud efter Serbiens Ivica Dragutinovic, da Dragutinovic blev udvist i 1-1-EM-kvalifikationenskampen.
Dragutinovic var lige kommet ud fra banen, da Scolari på sidelinjen forsøgte at slå ham med et knytnæveslag.
Portugiseren forsvarer sig dog efter gårsdagens kamp med, at han forsøgte at beskytte sin egen spiller, Ricardo Quaresma, fordi Dragutinovic, ifølge Scolari, var i færd med at slå ud efter Quaresma.
UEFA vil endnu ikke tage stilling til episoden, før man har set den officielle kamprapport. Det portugisiske fodboldforbund mødes i morgen, for at diskutere Scolaris fremtid.
Portugal ligger i øjeblikket på en tredjeplads i EM-kvalifikationens gruppe A, som efter Polen og Finland topper.
Olsen tilfreds med sejren
Den danske landstræner, Morten Olsen, er tilfreds med sine spillers præstationer efter de seneste to landskampe mod Sverige og Liechtenstein.
”Da jeg samlede truppen for 10-11 dage siden, så var det med målet at bringe Danmark i en stilling efter de to landskampe, hvor vi stadig selv kan spille os til EM. Den position står vi i nu, så på den led kan man sige, at missionen i første omgang er fuldført,” udtalte Morten Olsen til B.T.
Danmark fik hentet fire point sammen, da de spillede 0-0 mod Sverige i lørdags, mens de vandt 4-0 over Liechtenstein i går.
Mancini tjener mere end Ancelotti
I går kunne den italienske avis Gazzetta dello Sport afsløre en liste over, hvilke spillere der tjente mest i Serie A. I dag kunne de så offentliggøre trænerlisten. Sidste års mestre Inter Milans Roberto Mancini topper listen med 37,5 mio. kr. årligt, mens Carlo Ancelotti fra bysbørnene, AC Milan, må tage til takke med andenpladsen, med en løn omkring fire millioner kroner under rivalernes træner.
Luciano Spallett fra Roma indtager tredjepladsen, da han tjener 15 millioner kroner.
Den bedst betalte træner i Europa, er dog fortsat Chelseas Jose Mourinho, der tjener omkring 41 mio. om året.
Skriv et svar