Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Schmeichel, Brøndby og AC Horsens

Andet fodbold

Vi bringer tre korte nyheder om Manchester Citys Kasper Schmeichel, Brøndbys utilfredse sponsorer og en ny forstærkning til AC Horsens.

Schmeichel beholder målmandsposten

Manchester Citys førstevalg, Andreas Isaksson, er atter klar til at stå mellem stængerne, men trods det, overvejer Sven Göran Eriksson at beholde Kasper Schmeichel på posten.

”Kasper har gjort det virkelig godt, og hvis jeg havde alle mine målmænd til rådighed, kan jeg ikke se hvorfor, jeg skulle skifte ham ud med en anden. Han har spillet helt perfekt, så de andre skal vise mig, at de kan gøre det bedre,” fortalte svenskeren til SportingLife.com.

”Han udviser stor modenhed, selvom han ikke er særlig gammel, og man kan mærke hans tilstedeværelse i feltet, selvom han ikke er specielt høj. Han er meget modig, snakker til sine forsvarsspillere og minder mig om sin far i en-mod-en situationer,” sluttede Eriksson.

Dermed tyder meget på, at Kasper Schmeichel ikke skal frygte for at miste pladsen som førstevalg foreløbigt, trods tidligere spekulationer i, om han skulle udlejes.

Brøndby-sponsorer utilfredse

Apollo Rejser, der i øjeblikket er storsponsor hos kriseramte Brøndby, overvejer at droppe sponsoratet, hvis Brøndby ikke snart fortager en række ændringer.

Apollo Rejsers direktør, Jan Lockhart, er ikke tilfreds med, at Brøndbys bestyrelsesformand, Ejvind Sandal, har udtalt sig positivt om klubbens tilstand.

”Det var ren nonsens at fyre sådan noget af. Det svarer jo til dengang, da kemiske Ali stod i Bagdad og sagde, at der ikke var amerikanere i Irak. Vi vil se, hvad der sker i Brøndby. Lige nu er sponsoratet ikke det værd, vi betalte. Men med Brøndbys navn forestiller jeg mig, der kommer til at ske noget,” forklarede en utilfreds Jan Lockhart til Ekstra Bladet.

Efter syv runder i SAS Ligaen indtager Brøndby såvel en yderst chokerende placering under nedrykningsstregen med blot en sejr og fem point i denne sæson.

AC Horsens henter Anders Nøhr

Esbjergs midtbanespiller Anders Nøhr skifter til AC Horsens med øjeblikkelig virkning, hvor han har fået kontrakt frem til næste sommer.

”Som det ser ud lige nu, så ligger Horsens foran Esbjerg i tabellen, så på papiret er det jo et bedre hold. Men det er klart at det er et hold i rivende udvikling, med omdrejningspunkt omkring de to små oppe foran, og Henrik Hansen lige bagved,” fortalte Nøhr til bold.dk.

”Det er et hold der er begyndt at spille meget fodbold, og det ser rigtig spændende ud rent sportsligt. Desuden anser jeg det for muligt at være med til at udvikle spillestilen, og det er også derfor Kent Nielsen har hentet mig.”

Nøhr kan allerede få debut for Horsens i aften, når østjyderne møder FC Sydvest i Landspokalturneringen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu