Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Manchester City, Kaka og Leon Andreasen

Andet fodbold

Vi bringer tre korte nyheder om Manchester City, Leon Andreasen og Kaka.

City opruster i spillertruppen og i trænerstaben

Manchester City har i dag forstærket spillertruppen og trænerstaben. I dag meddelte City, at man har sikret sig 20-årige midtbanespiller Gelson Fernandes fra FC Sion.

Samtidig blev det bekræftet, at City træner, Sven-Gören Eriksson, får selskab er den tidligere FC København-træner Hans Backe på trænerbænken. Backe er blevet ansat som assistenttræner i den engelske klub.

“Jeg har kendt Hans i mange år, og da jeg tilbød ham jobbet, var jeg i tvivl om, han ville acceptere tilbuddet, da han selv har været cheftræner,” sagde Eriksson efter præsentationen af Backe.

Kaka afviser Real Madrid

Kaka har i lang tid været sat i forbindelse med Real Madrid. Brasilianeren afviser dog, at et skifte til den spanske kongeklub er aktuelt.

“Milan er min førsteprioritet. Jeg planlægger ikke et skifte til Real Madrid og er ikke blevet kontaktet af dem. Min eneste plan er at afslutte min ferie, så jeg kan komme tilbage til Milan,” sagde Kaka.

Leon A. klar til kamp

Werder Bremen har netop sikret sig den brasilianske midtbanespiller Carlos Alberto, og trods den nu øgede konkurrence er Leon Andreasen stadig klar til at kæmpe for sin plads i startelleveren.

“Nu bliver vi selvfølgelig en mere om pladsen. Men jeg vil bare blive og tage kampen op. Jeg går ud fra at jeg stadig indgår i planerne,” sagde Andreasen til TV 2 Sporten og tilføjede.

“Jeg kender ham ikke som sådan, men han er midtbanespiller og derfor selvfølgelig en konkurrent til mig. Det er klart at når man giver otte til ni millioner euro for en spiller er han jo købt for at spille og ikke sidde på bænken.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu