Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Galatasaray, Bremen, Livorno og Solskjær

Andet fodbold

Vi bringer fire korte nyheder om tre klubskifter hos henholdsvis Galatasaray, Werder Bremen og Livorno samt en nyhed om Ole Gunnar Solskjær.

Roma-angriber til Galatasaray

Galatasaray har inden transfervinduets lukketid sikret sig Roma-angriberen Shabani Nonda, der aldrig fandt lykken i Italien.

Nonda blev i sæsonen 2002/2003 topscorer i Le Championnat, men sæsonen efter pådrog han sig en alvorlig knæskade, hvilket gjorde det svært for den congolesiske angriber at tilbageerobre sin plads på Monaco-holdet.

Dette skræmte dog ikke Roma, der i 2005 hentede ham på en fri transfer. Han genfandt dog ikke de gode præstationer, hvorfor han blev udlejet til Blackburn. Her scorede han syv gange, men det var ikke nok til at få Mark Hughes til at ændre hans aftale til en permanent. Men nu har Galatasaray tilbudt ti millioner for ham, et bud som romerne ikke kunne afslå.

Nonda vil komme til danne angrebsduo med den rutinerede Hakan Sükür.

Werder Bremen køber Schalke-talent

Werder Bremen har købt Schalke 04’s unge forsvarstalent, Sebastian Boenisch, for en pris på omkring 22 millioner kroner.

Boenischs præstationer på det tyske U/21-landshold har været så solide, at ligarivalerne har køb ham. Werders sportsdirektør, Klaus Allofs, er naturligvis glad for sit nyindkøb.

”Han er en solid forstærkning og vil forbedre kvaliteten i spillertruppen. Boenisch fik ikke mange chancer hos Schalke, men har gjort det godt for U/21-landsholdet,” udtalte Klaus Allofs.

Solskjær bliver træner i Manchester United

Ole Gunnar Solskjær kunne i tirsdags meddele, at han lægger støvlerne på hylden, men nordmanden fortsætter dog stadig i Manchester United, hvor han nu skal fungere som angrebstræner.

Ole Gunnar Solskjær har lige siden 1996 opholdt sig i Manchester United, hvor han i alt nåede at score 126 mål.

Solskjærs tilbagetrækning som spiller betyder dog ikke, at den legende er fortid hos United, klubben har nemlig tilbudt ham en ny rolle.

”Vi vil have ham med som en del af trænerstaben denne sæson. Han vil hjælpe til med den tekniske del, især angrebstræningen, og jeg tror, han bliver en god træner,” udtalte Ferguson til den norske tv-kanal NRK.

Livorno sikrer sig Lucarelli-erstatning

Livorno måtte tidligere på sommeren give slip på deres målmaskine, Christiano Lucarelli, hvorfor de i dag kunne præsentere Chievos Erijon Bogdani som hans erstatning.

Christiano Lucarelli forlod klubben til fordel for ukrainske Shakhtar Donetsk. Bogdani, der tiltræder fra Chievo var ellers på vej til Roma, men albaneren afviste de italienske pokalmestres tilbud.

”Jeg ville til et hold, hvor jeg havde udsigt til regelmæssig spilletid, og i Roma ville jeg kun have siddet på bænken,” udtalte den albanske landsholdsangriber til Channel 4.

Bogdani tiltræder i Livorno på en lejeaftale, der vil løbe sæsonen ud, Livorno har dog fået føjet en klausul i kontrakten, der gør, at skiftet kan gøres permanent, hvis klubben vælger at betale en allerede fastsat overgangssum.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu