Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Drogba, Rooney og Heskey

Andet fodbold

Vi bringer tre korte nyheder om Didier Drogba, Wayne Rooney og Emile Heskey, der alle har deres græsgange i Premier League.

Drogba ude i Champions League-opgøret mod Rosenborg

Chelsea-angriberen Didier Drogba har været plaget af en knæskade i et par måneder, denne holdte ham også ude i kampen Blackburn lørdag, og den vil også komme til at forhindre ham spilletid, når Chelsea på tirsdag møder Rosenborg i Champions League¬-sæsonens første kamp.

”Jeg har trænet med smerter i mit højre knæ i en måned nu – og det er ikke holdbart”, sagde angriberen til det franske magasin Sport.

Drogba håber på, at han vil være klar til at tørne ud for Chelsea på næste søndag, når de skal møde mesterskabskonkurrenterne, Manchester United, i den engelske Premier League.

Rooney klar til onsdagens Champions League-opgør

Sir Alex Ferguson meddeler nu, at Wayne Rooney er klar til at spille sæsonens første Champions League-opgør, når Manchester United møder Sporting Lissabon på onsdag i Portugal.

Rooney har været skadet i lidt over en måned med et brud på foden. Han var udtaget til lørdagens kamp mod Everton, men Sir Alex Ferguson valgte at undlade ham spilletid. Denne kan han dog meget vel få på onsdag.

”Han vil være klar til på onsdag. Vi tog imod lægernes råd, og de sagde, at det var lidt for tidligt mod Everton. Og efter kun fem dage er han ikke helt i top fysisk, men han vil træne igennem indtil onsdag,” fortalte den skotske manager.

Heskey ude i seks uger

Wigan-angriberen måtte grundet en skade forlade banen tidligt, da Wigan tog imod Fulham. Efter at være blevet undersøgt, viser det sig, at han har pådraget sig et brud på foden, hvilket betyder, at Heskey må se Wigans kampe fra tribunen de næste seks uger.

Skaden kommer efter en god uge, hvor Heskey kunne fejre comeback på det engelske landshold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu