Vi bringer fire korte nyheder om Ailton Almeida, Eidur Gudjohnsen, Simon Poulsen og Lionel Messi.
Ailton har spillet ulovligt for KB
FC Københavns Ailton spillede i går for klubbens reservehold, KB. Men eftersom brasilianeren også fik spilletid i SAS Liga-opgøret mod Randers i forrige uge i samme runde, så deltog han ulovligt i kampen i går mod Holbæk i 2. division.
FCK’s Carsten V. Jensen erkendte i dag overfor TV 2 Sporten, at man har begået en fejl, og DBU har i dag bekræftet konsekvenserne.
”I den seneste SAS Liga-kamp mod Ran¬ders FC kom Ailton Almeida på banen seks minutter før tid i stedet for Morten Nordstrand. Dermed er Ailton Almeida låst til FC Københavns næste SAS Liga-kamp, hvorfor det var imod reglerne, at han blev benyttet i søndagens 2. divisionskamp,” lød forklaringen fra DBU.
Foruden Ailtons karantæne blev KB taberdømt, hvilket vil sige, at slutresultatet 3-3 nu er blevet til en 3-0-sejr til Holbæk.
Gudjohnsen tilbage efter skade
Den islandske angriber, Eidur Gudjohnsen, er nu kommer sig over sin skade i venstre knæ, og er derfor klar til kampen mod Nordirland i Danmarks EM-kvalgruppe.
”Spilleren har fulgt en genoptræningsplan siden før sæsonstarten. Han har også fulgt planen sammen med det islandske landshold de seneste dage. Og han har gjort så gode fremskridt, at lægestaben i både Barcelona og det islandske fodboldforbund har erklæret ham klar til kamp,” skrev FC Barcelona på sin hjemmeside.
Poulsen forlænger med FCM til 2011
FC Midtjylland har i dag forlænget Simon Poulsens kontrakt, således at den nu løber frem til sommeren 2011.
”Jeg følger jo også med og ved, at der har været klubber for at se på mig. Og det frister naturligvis. Men jeg føler, at det er den rigtige beslutning at forlænge kontrakten med FC Midtjylland, sagde Simon Poulsen, der fylder 23 år den 7. oktober, til klubbens hjemmeside.
Sportsdirektør Jens Ørgaard var tydeligt meget tilfreds med forlængelsen.
”Han er jo en klassespiller, så det betyder virkelig meget for os, at han forlænger. Simon er en vigtig brik, og han er tiltænkt en central rolle i opfyldelsen af vores mission om et dansk mesterskab inden 2011. Så jo, jeg er meget glad for, at vi så ens på, at FC Midtjylland var det bedste sted for hans fortsatte udvikling,” lød det fra Jens Ørgaard.
Messi vil ikke sammenlignes med Maradona
FC Barcelonas stortalent Lionel Messi er træt af, at han konstant bliver sammenlignet med den argentinske legende, Diego Maradona.
”Der vil for altid kun være én Maradona, men jeg er selvfølgelig beæret over at blive sammenlignet med ham,” udtalte Messi.
Det er specielt målet mod Getafe, hvor han tog sig noget af en dribletur, der fik medierne til at sammenligne de to.
Skriv et svar