
OB’s David Nielsen, der for tiden er mest kendt for bogen “Sorte Svin”, skulle have været til træning i går for fynboerne, men hans ferie er blevet forlænget frem til og med fredag.
Mens de fleste SAS Liga-mandskaber træner hårdt for at være klar til forårets sæsonstart, så holder David Nielsen ferie. Holdkammeraterne i OB arbejder hårdt på træningsbanen, men sådan er det ikke for angriberen.
Efter den kontroversielle bog “Sorte Svin” har der været meget fokus på OB-spilleren, der sidste uge fik en betinget dom på overfaldet af Allan Gaarde for nogle år siden. Den dom gav ferie til David Nielsen til i går, men nu er ferien altså forlænget til og med fredag.
Dommen falder ikke i god jord hos OB-ledelsen, der ihærdigt forsøger at afsætte Nielsen. David Nielsen er en vigtig brik i bestræbelserne på at hente Brann-angriberen Njogu Demba-Nyrén. Det er en handel, der forventes at falde i hak snarligt.
Skriv et svar