Наши партнеры

Menu



Kommentarer efter Danmark – Portugal

VM

TotalBold.dk har samlet en række kommentarer fra de to mandskaber Danmark og Portugal. Opgøret endte 1-1 i Parken, hvilket var et godt udgangspunkt for Danmark på vejen mod VM 2010.

Kommentarer fra Danmark:

Landstræner, Morten Olsen:

“Alt i alt vil jeg forholde mig til en fantastisk heroisk indsats. Og en stor tak til publikum de hjalp os fantastisk godt. Selvfølgelig er det altid ærgerligt at inkassere et mål så kort før tid, men vi spillede selvfølgelig også mod et godt fodboldhold. Jeg synes alligevel, at vi også selv fik en del chancer. De fik selvfølgelig også deres, man kan dem væk fra chancer,” sagde Olsen til TV 2 Sporten.

Målmand, Stephan Andersen:

“Det er klart, at de sætter tryk på fra første minut. Det er stormløb hele kampen igennem, og jeg er ærgerlig, da jeg ser bolden ligge i nettet. Vi er utrolig glade for det ene point, selvom vi er skuffede lige nu. Jeg er bare glad for, at jeg får chancen, når Thomas Sørensen ikke kan spille,” udtalte Andersen til TV 2 Sporten.

Centerforsvarer, Anders Møller Christensen:

Der kommer et indlæg fra Ronaldo. Jeg mener, jeg har hånden ind til kroppen, og så er det ligesom dommeren, der skal vurdere det. Det vil jeg ikke mene, nej,” forklarede han efterfølgende omkring det tvivlsomme straffespark, som ikke blev dømt mod danskerne.

Angriber og anfører, Jon Dahl Tomasson:

“Vi er forbandet tæt. Vi er der ikke endnu. Men vi er forbandet tæt. Vi er mere ellere mindre færdige. Men vi overlevede de sidste 20 minutter. Men vi er glade for det ene point. De havde flere chancer end os, men vi havde en god Stephan Andersen i målet. Vi stod godt på banen – fightede og kæmpede helt fantastisk.”

Angriber og aftenens danske målscorer, Nicklas Bendtner:

“Jeg er ærgerlig ad helvede til. Det burde ikke kunne gå galt. Det må aldrig ske. Vi spiller fantastisk defensivt. Men 1-1 er vel okay, når man ser på hele kampen. Det er godt, vi skal bare til Albanien og vinde, så ser det fantastisk ud.”

Kommentarer fra Portugal:

Landstræner, Carlos Queiroz:

“Det portugisiske hold var det bedste på banen. Vi skaber langt flere chancer end vores modstander, og lige inden Bendtner scorer, bliver vi snydt for et klart straffespark – for femte gang i syv kampe i denne kvalifikation,” sagde Queiroz på det officielle pressemøde efter kampen og fortsatte:

“Den eneste person på stadion, der ikke så det straffespark, var – uheldigvis for os – dommeren. Forskellen i den her kamp var primært, hvad Bendtner formåede at gøre på én chance, og hvad mine spillere ikke formåede på 15 chancer.”

Centerforsvarer, Ricardo Carvalho:

“Det var et fantastisk mål. Det er utroligt, at han kan kontrollere bolden og samtidig kan få fart i afslutningen. Danmark er nu i fantastisk position til at slutte som nummer et, mens vi skal holde øje med Sverige. Vi skal vinde resten af vores kampe.”

Midtbanespiller, Deco:

“Vi spillede godt, men det var bare ikke nok. Vi var bedre end Danmark. Vi er bare ikke tilfredse. Vi skabte rigtigt mange chancer – men vi scorer bare ikke. I stedet for scorer danskerne først. Første gang de er i vores felt, og første gang de for alvor er farlige. Det bliver vanskeligt. Vi skal vinde de tre næste kampe – men sådan er fodbold.”

Læs også:

Danmark et skridt nærmere VM

Bekræftede startopstillinger: Danmark – Portugal

Optakt: Danmark – Portugal



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu