Наши партнеры

Menu



Køhlert: Vi har alt at vinde

Dansk fodbold

Brøndbys træner Tom Køhlert erkender, at der intet er at tabe, men alt at vinde. Køhlert er klar med en plan for bedre disciplin.

Brøndby er bestemt ikke vant til, at ligge i bunden af ligaen. En sæsonstart med blot fem point i seks kampe, har fået Tom Køhlert til at ændre sine planer.

”Der bliver ændret en del på tingenes tilstand, og der kommer en opstramning omkring alt. Vi skal træne meget mere, og vi skal have meget bedre disciplin. Hvis ikke det bliver efterlevet, får det konsekvenser. Eventuelle forkerte handlinger, der måtte blive begået, får konsekvenser,” sagde Køhlert til Ekstra Bladet.

Brøndby har den største trup i SAS Ligaen, den rummer hele 30 spillere. Mange har givet den store trup en del af skylden for klubbens fiasko, men dette har Køhlert nu tænkt sig at ændre på.

”Jeg vil nøjes med at sige, at vi har en stor trup og en – fremgår det vel klart – uregerlig trup. Konsekvensen kan blive, at hvis det ikke går op i en højere enhed som i dag (i går, red.), er man nød til at skære truppen ned. Sige ’de her 16 er aktuelle, dem ta’r jeg, resten træner med U20’” fortalte Køhlert.

Brøndby skal på søndag møde AC Horsens på udebane. En kamp som Køhlert ser hjemmeholdet som favoritter til at vinde.

”Ja, det tror jeg da nok. De har jo haft en kanonsæson. En ting har ændret sig helt radikalt. Vi har ikke mere at tabe, nu har vi alt at vinde. Jeg håber på, at det faktum kan ændre os lidt,” sluttede Køhlert.

Inden Brøndbys opgør mod Horsens, har de ikke vundet 22 udekampe i træk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu