
Brøndbys cheftræner, Tom Køhlert, har stadig stor opbakning både blandt ledelsen og spillerne, udtaler han i dag.
Brøndbys cheftræner, Tom Køhlert, udtalte for 14 dage siden, at han ville forlade trænersædet, hvis han ikke kunne se forbedringer i de kommende kampe. Det var som tilskuer svært at finde forbedringer i søndagens 3-0-nederlag i Aalborg, trods det fastholder Køhlert.
”Jeg føler fortsat stor opbakning både blandt ledelsen og spillerne. Der er flere spillere, der har været henne og bedt mig om at blive,” sagde Tom Køhlert til Jyllands-Posten.
”Jeg synes faktisk vi spillede godt i en time, og burde måske også have været foran ved pausen. Det er først, da vi kommer bagud med to mål, at vi så igen kollapser,” vurderede Køhlert.
Skriv et svar