
Brøndbys cheftræner, Tom Køhlert, er optimistisk før Royal League-opgøret mod OB.
“Der er vel ingen grund til at spille sig i semifinalen, hvis man så ikke vil gå hele vejen. Det er en turnering og selvfølgelig går vi efter at vinde den,” sagde Køhlert til klubbens hjemmeside.
Tom Køhlert forventer en sejr mod OB på torsdag i Royal League. Han forventer også at hans spillere samtidig får en sejr på søndag i SAS Ligaen forårspremieren mod FC Nordsjælland.
“Udgangspunktet er at det er den samme bruttotrup til kampen torsdag og den mod FC Nordsjælland på søndag. Hvordan vi blander kortene i de to kampe afhænger af træningen i de her dage og hvordan spillerne har det, forklarer Køhlert der også har med i sine overvejelser, at fx både Thomas Rytter og Mark Howard har karantæne til søndagens forårspremiere mod FC Nordsjælland.”
Efter deres seneste kamp i torsdags, hvor holdet vandt 3-0 over norske SK Brann, valgte Køhlert at skrue ned for tempoet i træningen, sådan at de var helt friske til den vigtige kamp torsdag.
I denne uge er træningen tilrettelagt for at bygge op til vigtige kamp torsdag.
“Der var lidt træthed og ømhed efter kampen, så vi trappede lidt ned. Søndag havde spillerne fri og nu bygger vi så op til kampen torsdag ved at rette den til i intensitet. Vi skal op i tempo og i de her dage vil jeg kigge på hvem vi skal spille med,” sagde Køhlert.
“Vi kender jo en del til OB. Jeg var selv med derovre på bænken i efteråret og Peder har set dem her i år også, så vi ved hvad der venter os, men som altid har vi fokus på os selv. Og som jeg sagde i starten, så går vi efter en plads i finalen.”
Skriv et svar