Den danske angriber Søren Larsen, som for tiden har stor succes i træningskampe for Schalke, er på ønskelisten i flere europæiske klubber.
Søren Larsen har scoret mål på samlebånd i Schalkes testkampe forud for den nye sæson. I sidste sæson stod danskeren i skyggen af den tyske landsholdsangriber Kevin Kuranyi, og flere klubber jagter derfor Søren Larsen.
“Der er stor interesse omkring Søren, og det er fra klubber i flere lande, ikke kun fra Tyskland. Men Schalkes manager Andreas Müller har sagt, at man ikke er interesseret i at sælge ham,” udtalte Søren Larsens agent, Ivan Marko Benes, til tipsbladet.dk.
På trods af sine mange mål i træningskampene, så ser det ud til, at Søren Larsen i denne sæson vil blive benyttet som reserve for Kuranyi.
Skriv et svar