Den tidligere landstræner for Tyskland, Jürgen Klinsmann, afslører i dag, at han tidligere på sommeren afviste et tilbud fra Chelsea.
Efter Tysklands succesfulde VM på hjemmebane, hvor de vandt bronze, blev den daværende tyske landstræner Jürgen Klinsmann en eftertragtet herre på markedet. Således fik han i sommers et tilbud fra Chelsea, men han afviste tilbuddet af personlige årsager.
“Jeg indså, at hvis jeg tog imod jobbet, så ville vi være nødt til at flytte tilbage til Europa, og det ville jeg ikke byde min familie. I Californien er min kone og børn dem selv. I Europa ville de være Jürgen Klinsmanns kone og Jürgen Klinsmanns børn, og jeg var ikke interesseret i at udsætte dem for det pres, som det ville medføre,” sagde Klinsmann til Sunday Mirror.
Klinsmann skulle angiveligt have fået tilbuddet, da der var en konflikt mellem José Mourinho og Chelsea-ejer Roman Abramovic.
Sehr gut.