Bayern Münchens cheftræner Jürgen Klinsmann roser i dag gårsdagens modstander i Bundesligaen, oprykkerne fra Hoffenheim. Han kalder dem det bedste mandskab, som har gæstet München i denne sæson.
I gårsdagens topopgør i Bundesligaen tørnede Bayern München sammen med sæsonens overraskelse, Hoffenheim. Kampen endte 2-1 i hjemmeholdets favør, da Bayern scorede to minutter inde i overtiden på mål af Luca Toni. Bayern Münchens cheftræner Jürgen Klinsmann benyttede sejren til blandt andet at rose modstanderen.
”Hoffenheim er den bedste Bundesliga-modstander, der har været på Allianz Arena, og de ligger ikke i toppen ved en tilfældighed,” roser Klinsmann ifølge Ritzau.
Med sejren ligger Bayern-mandskabet nu side og side med Hoffenheim-holdet, hvor begge klubber har 34 point. Oprykkerne har dog en bedre målscorer.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar