
Jesper Kjærulff har forlænget sin kontrakt med SønderjyskE, således at den nu løber yderligere to sæsoner.
Angriberen Jesper Kjærulff fortsætter karrieren i SønderjyskE. Det blev klart, da han forlængede sin kontrakt med sønderjyderne med yderligere to sæsoner.
”Vi er meget glade for, at Jesper fortsætter sin fodboldkarriere i SønderjyskE. Han spillede 32 ud af 33 kampe i sidste sæson; og med sine fem mål bidrog han væsentligt til, at SønderjyskE også i den kommende sæson spiller i SAS Ligaen,” siger SønderjyskEs sportschef Jacob Gregersen ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:
”Vi forventer at Jesper kan udvikle sig yderligere her i SønderjyskE. Han er en vigtig holdspiller og allroundspiller. Han kan spille i både angreb og på kanterne.”
Skriv et svar