
Mange var enige i den tyske dommer Herbert Fandels beslutning om at fløjte EM-kval-kampen Danmark og Sverige lørdag aften af før tid.
Det er den tidligere danske topdommer Kim Milton Nielsen dog ikke. Han mener, at Fandel traf den forkerte beslutning, han fortæller, at der er mange andre muligheder end at stoppe kampen hvis man føler sig truet.
”Jeg mener, at man kunne have klaret episoden på en meget mere elegant måde. Hvis han virkelige havde følt sig truet, kunne han have fået installeret politi i den urolige ende, eller han kunne have fået stadion tømt for fans og spillet kampen færdig bagefter. Med sin beslutning kastede han unødigt ekstra benzin på bålet. Det kunne være gået helt galt. Jeg mener, det var ufornuftigt at fløjte kampen af,” fortalte Kim Milton Nielsen til avisen 24timer.
Skriv et svar